Bad Hofgastein er et af de mest prestigefyldte skiområder i Østrig, og er verdenskendt, blandt andet fordi der i området har været afholdt Snowboard World-Cup. Gastein-skiområdet består af Bad Hofgastein, Bad Gastein, Dorfgastein og Sportsgastein, og med et enkelt liftkort får du mulighed for at erobre hele 205 kilometer perfekt præparerede pister, hvoraf det højeste punkt befinder sig 2.300 meter over havets overflade.

I Bad Hofgastein åbner dit liftkort op for et bredt udvalg af pister, som kan tilfredsstille alle ivrige skiløbere og snowboardere. Selve Bad Hofgastein kan prale af tilgang til 87 kilometer pister, og, hvis det ikke er nok, er området tilmed medlem af Europas største skinetværk, Ski Amadé; med Salzburg Super Ski liftkortet får du mulighed for at udforske hele 760 kilometer sammenhængende pister forbundet af 270 lifte tværs over Salzburg.

Dansk skiundervisning i Bad Hofgastein

Med en investering på 45 millioner euro gennem de sidste år er kabineliftene og skiinfrastrukturen i Gastein ultramoderne og sikker, hvilket gør Bad Hofgastein optimal for skiundervisning med veluddannede skiinstruktører fra Schneesportschule Gastein. Skiskolerne tager alle niveauer og aldre med rundt på pisterne, så alle kan føle sig sikre og trygge. Ligeledes går vores skiinstruktører højt op i at give dig en sjov oplevelse, så lege og højt humør er ofte en stor del af undervisningen. Med Skimundi har du derfor, på visse produkter, mulighed for at få en dansk skilære i Bad Hofgastein.

Er du eventyrlysten, finder du i Bad Hofgastein en bred vifte af spændende aktiviteter. Disse strækker sig fra ugentlige skikonkurrencer, ture i funparken, snekiting og isklatring til skiløb ned af pisten Graukogel, der befinder sig i verdensmesterskabernes kaliber, og som er en permanent del af området. Derudover finder du her de østlige Alpers længste nedfart, Hohe Scharte North, som strækker sig over 10,5 storslåede kilometer.


image


Sjov nedenfor pisterne

Beliggende i den bredeste og mest solskinsrige del af Gastein dalen i 870 meters højde findes Bad Hofgasteins elegante landsby. Her finder du massevis af fritidsaktiviteter, afterskiing og kulinære fornøjelser. Gæsterne trakteres med et udstrakt udvalg af musiske, kulturelle og festlige begivenheder hele året rundt. Derudover blander landsbyens rustikke alpehytter sig elegant med den storslåede natur. Efter en lang skidag kan du slappe af i det berømte termiske bad og varme kilder. Når du føler for en drink, er der altid gang i byens afterskiing.

Højdepunkter i området inkluderer Europas højeste hængebro på Stubnerkogel, med en udsigt, der giver kuldegysning og tager vejret fra dig. Ved hjælp af snekanoner, der producerer massevis af god kunstsne, er der snegaranti hele vinteren. Grib chancen og find ud af, hvor skøn Bad Hofgastein er!

Vi arrangerer instruktører i samarbejde med vores søsterselskab Snowminds. Læs mere om Snowminds her.

Destinations fakta

31 km
Blå pister
52 km
Røde pister
3 km
Sorte pister
Pister i alt 87 km
2246m
Områdets højeste punkt
870m
Områdets laveste punkt
4
Slæbelift
8
Stolelift
7
Gondoler
16 Dec
Sæsonstart
05 Apr
Sæson slut