Les Menuires' skiløb er enormt og mulighederne er mange. Eksempelvis er nogle af pisterne sammenkoblet med området Val Thorens og Saint-Martin-de Belleville. Nedfarterne kendetegnes ved at være store og bredde samt meget velpræparerede! Det bedste skiløb i Les Menuires findes i den østlige del af området "La Masse", og er kendt for at være knap så befærdet med skiløbere, som andre skisportssteder let kan være. På den vestlige side findes godt med røde og sorte pister, som kan nydes i solskinnet. Les Menuires har også et godt udbud af inter-pist og off-piste ruter, som blandt andet "Vallon du Lou", der fører dig om på bagsiden af "La Masse".
Danske skiinstruktører i Les Menuires
Skimundi tilbyder dansk skiundervisning i Les Menuires med professionelt uddannede skiinstruktører, som ved lige præcis, hvordan man har det sjovt med skiløb - selvfølgelig på en sikker og tryg måde! Det er ligegyldigt, om du er barn eller voksen, begynder eller erfaren - vores skilærere er uddannede til at kunne lære dig alt fra plov til avanceret kortsvingsteknik eller teknik i off-pisten eller på snowboard.
Aktiviteter i Les Menuires
Når dagen på ski er slut, kan byen prale af gode faciliteter, som ellers kun de helt store destinationer har. Prøv blandt andet den lagoon-inspirerede svømmehal, som inkluderer jacuzzi, sauna og dampbad. Byen har også et bredt udbud af wellness-steder, hvor veluddannede massører kan massere ømhederne ud af din trætte krop efter en lang dag på ski! Skal der ske noget mere, kan du benytte byens multicenter, som tilbyder fitness, squashbaner og en fun-park til børnene. Afterskimulighederne er fine i Les Menuires, som er kendt for happy-hour drinks og gode barer med mulighed for livemusik. Nogle barer har endda sjove tiltag i løbet af aftenen - her kan for eksempel nævnes Le Medz'e-ry, som klart er et besøg værd! Byens diskotek "Le New Pop" er stedet man befinder sig, hvis man vil feste ud til de sene nattetimer.