Skiskole i Verbier, Schweiz

Verbier, Schweiz

Kun et stenkast fra hvor Italien, Frankrig og Schweiz mødes, finder du den schweiziske bjergby Verbier. Byen ligger på et solrigt plateau i den schweiziske del af Wallis-alperne. Verbier er en lille by på små 2.000 mennesker i sommermånederne, men når vinteren banker på døren bliver Verbier til et skiparadis med en population på over 25.000! I folkemunde kendes Verbier også som porten til "Les 4 Vallées" (De 4 dale).

I området kan du finde over 410 kilometer pister, som er bundet sammen af et netværk af 90 liftfaciliteter. Verbier er nemlig en del af pistesystemet ”Les 4 Vallées”, som er udgjort af de fem byer Verbier, Nendaz, Veysonnaz, La Tzoumaz og Thyon. Skiområdet byder på store begynderarealer med blå og røde pister og førsteklasses snefald. Erfarne skiløbere kommer heller ikke til at kede sig - Mont-Fort og Mont-Gelé nedkørslerne giver både sved på panden, syre i benene og et uretfærdigt godt skiløb! Slutteligt er Verbier også hovedstad for off-piste skiløb, og er på årlig basis vært ved den famøse Freeride World Tour.

Indtag Verbiers skønne pister med professionelle skiinstruktører

Hvis teknikken kniber lidt, og bagdelen ligner det svenske flag, så er Skimundis skiskole i Verbier et godt sted at starte! Det lønner sig nemlig at gå i skiskole - både for dem som aldrig har været på ski, dem der knokler med kortsving og dem der vil lære, hvordan man virkelig tæmmer off-pisten på bjerget. Skimundis professionelle skiinstruktører er nemlig eksperter i skisport, sne og bjerge. De sørger for, at du lærer med et smil på læben og, at du gør det på en måde, der er både tryg og sikker!

Et vinterparadis både med og uden ski på fødderne

Selv uden traditionelt skiløb er Verbier et herligt sted at tilbringe sin tid om vinteren. I Verbier kan du nemlige opleve både sneskosvandreture, vintervandreveje og langrendsløjper, som dækker 24 kilometer sne. I Wallis-Alperne er det også muligt at bruge en dag på is med enten skøjter på fødderne eller curlingsten i hænderne.

I byen finder du eksemplarisk mad fra både det schweiziske, det midteuropæiske og det internationale køkken. Blandt andet kan du møde et nytænkende fusionskøkken på Cordée des Alpes, hvor sæsonretter får et twist i enten italiensk eller schweizisk retning. Når månen begynder at kaste skygger, viser Verbier, at der er mere end bare skiløb og god mad i byen. Der er nemlig rigeligt med afterskibarer og natklubber til at holde liv i de vilde sjæle. Man kan altid finde fest og god stemning på Farm Club - en historisk natklub, der har præget området i snart et halvt århundrede.

Destinations fakta

65 km
Blå pister
31 km
Røde pister
80 km
Sorte pister
Pister i alt 202 km
3300m
Områdets højeste punkt
1500m
Områdets laveste punkt
4
Slæbelift
10
Stolelift
8
Gondoler
06 Nov
Sæsonstart
29 Apr
Sæson slut