Wagrain er del af et af Østrigs største skiområder med 860 kilometer perfekt kæmmede pister og 260 moderne skilifte. Områdets pister har generelt lidt hældning på, men de fleste udmunder nær dalen. Er fart ikke førsteprioriteten på din skiferie, har Wagrain også et utal af vandrespor samt hele 220 kilometer langrendsspor. Så uanset tempoet er der nok at tage sig til!
Pisterne i Wagrain er primært røde og blå. De fleste røde nedfarter har en sideløbende blå piste til at imødekomme begyndere. Du kommer derfor ikke til at kede dig som begynder - særligt siden Flachau blev sluttet til liftsystemet i 2013 med den supermoderne G-link lift!
Store grin i trygge forhold
Skiskolen i Wagrain består af bl.a. engagerede danske instruktører, som gerne lærer fra sig med et smil. Alle instruktørerne har været igennem et langt uddannelsesforløb på den østrigske skiskole og er derfor fænomenale til deres job. Skilærerne på Ski- und snowboardschule Wagrain kan uden tvivl få det bedste ud af deres elevers potentiale med en sjov, sikker og ikke mindst lærerig undervisning i Wagrains fantastiske omgivelser!

Natteliv, byliv og kultur
Wagrain byder på mere end bare skiløb. Den moderne alpeby byder på både butikker, restauranter, afterskibarer og natklubber. Får du brug for en mere afslappet oplevelse, kan du afprøve vandrutsjebanerne eller de udenddørs hot-tubs hos Wasserwelt Amadé. Du kan også besøge isgrotterne i Werfen eller Mozarts fødeby Salzburg, som begge ligger en kort køretur fra Wagrain.