Det store Zell am Ziller skiområde giver dig i bogstaveligste forstand skiløb helt fra Tyrol til Salzburg. Skiområdet er pakket med både begynderbakker og et omfattende område med røde og sorte nedfarter, så skiløbere af enhver slags kan nyde sneen. Den innovative ActionPark giver også de eventyrlystne børn og unge en særlig oplevelse, da den byder på alt fra optagelser af skifilm, boardercrossbaner, speedruns og airbag kickers. Hvis benene bliver trætte er der heldigvis et system af gratis skibusser hele vejen fra Zell am Ziller til den anden ende af området i Königsleiten, så heldagsudflugterne behøver ikke at blive en tur-retur trasketur i skistøvler!
Fuld valuta med skiskolen
Selvom Zillertal Arena byder på en bred variation af skiløb, skal man ikke undervurdere udbyttet af skiundervisning. Det er ikke bare en mulighed for at give begyndere en kickstart på skiløb - det er også en måde hvorved du som øvet skiløber kan udvikle dine allerede gode evner, så du bliver en fænomenal skiløber! Med Skischule Pro Zell profesionelle danske skiinstruktører går der ikke længe, før du eller ungerne får resten af gruppen til at tabe kæben, samtidig med at du føler dig både sikker og tryg på pisterne. Vi tilbyder derfor danske skilærere på visse produkter.

Kæmpe schnitzel og massevis af vinteraktiviteter
Halvvejs nede af piste nr. 18 finder du Rosi's Schnitzelhütte, en alpehytte, der serverer schnitzler, som til forveksling kunne være taget ud af et eventyr. Det kræver hele tre foldninger af svinekødet for at få schnitzlen til at passe på en spisetallerken - så der er ikke nogen undskyldning for at gå sulten fra bordet! Hvis schnitzlen ligger lidt for tungt i maven er der mulighed for at sætte forbrændingen i gang ved en af Zell am Zillers mange vinteraktiviteter. Zell am Ziller kan nemlig tilbyde både langrendsruter, hikingture, skøjteløb, paragliding, kælkebaner og meget meget mere!
Vi arrangerer instruktører i samarbejde med vores søsterselskab Snowminds. Læs mere om Snowminds her.