Skiskole i Alpe d'Huez, Frankrig

Alpe d'Huez, Frankrig

Alpe d'Huez er et af de mest prestigefyldte skiområder i Frankrig, og er verdenskendt, blandt andet på grund af den årlige "Tour de France", hvor cykelrytterne kæmper sig over bjergpasset i Alpe d’Huez. Skiområdet byder på varieret skiløb både til nybegyndere og til meget avancerede skiløbere. Eksempelvis har Alpe d'Huez de kendte pister "Le Tunnel" og "Sarenne", som er kendt for at give selv den bedste skiløber kamp til stregen!

Alpe d'Huez praler af en fantastisk god snestatistik, samtidig med at de har 300 dage med sol hvert år! Området omkring Alpe d'Huez byder på 250 kilometer pister, som er jævnt fordelt på grønne, blå, røde og sorte nedfarter. Pic Blanc er det højest tilgængelige punkt i hele 3.330 meters højde, hvorfra du blandt andet kan nyde den fremragende udsigt og efterfølgende nedkørsel af Alpernes længeste sorte piste "Sarenne" på hele 13 kilometer! Mulighederne er også mange, hvis du ønsker at prøve off-piste – du kan komme til toppen med lift som normalt, eller du kan være ekstrem og komme til top med helikopter (ifølge med guide)!

Dansk skiundervisning i Alpe d'Huez

Sværhedsgraden på pisterne i Alpe d'Huez er bredtfavnende, hvilket gør området optimalt for skiundervisning med Skimundis veluddannede skiinstruktører. Vores skiskoler tager alle niveauer og aldre med rundt på pisterne, så alle kan føle sig sikre og trygge. Ligeledes går de dygtige skilærere højt op i at give dig en sjov oplevelse, så leg og højt humør er ofte en stor del af undervisningen!

Aktiviter for alle

Er du eventyrlysten, finder du i Alpe d'Huez en bred vifte af spændende aktiviteter. Disse strækker sig fra ugentlige skikonkurrencer, ture i funparken, snekiting og isklatring til de utallige faciliteter, som er at finde i byen.

Er de 250 kilometer pister i Alpe d'Huez for lidt, gives der med liftkortet adgang til Les Deux Alpes i to dage (ved køb af seks dages liftkort).

Destinations fakta

54 km
Blå pister
80 km
Røde pister
67 km
Sorte pister
Pister i alt 250 km
3330m
Områdets højeste punkt
1860m
Områdets laveste punkt
35
Slæbelift
23
Stolelift
18
Gondoler
05 Dec
Sæsonstart
03 Apr
Sæson slut