Maria Alm er noget unikt for sig

03 October 2017

Ægte, idyllisk østrigsk hygge i Maria Alm er unikt, og derfor er det den oplagte destination for familien. Skimundi sørger hvert år for danske instruktører til de danske skiturister, og der er mange fordele ved at booke dansk skiskole i Maria Alm til ferien. Specielt for de mindste giver det en større tryghed og dermed en mindre stressende og skønnere skioplevelse for hele familien.

Vi har spurgt en af vores dygtige instruktører i Maria Alm, Frederik, om hvorfor Maria Alm er den oplagte destination for familien. Frederik er skiinstruktør igennem Snowminds og tog sin instruktøruddannelse tilbage i November 2015.

Efter din mening, hvorfor er Maria Alm et familievenligt skiresort?

Maria Alm er for det første et utroligt fredfyldt sted; lidt en form for skisportsoase. Der er mulighed for en fantastisk familieoplevelse i Maria Alm, hvor hele familien kan glæde sig til et begyndervenligt skiområde. Skiskolen i Maria Alm tilbyder danske skilærere, som er med til at skabe en tryg atmosfære for børnene.

Hvad gør Maria Alm børnevenligt?

Børnene er bestemt glade for de danske skilærere, som de får et unikt forhold til. Derudover arrangeres der hver tirsdag aften et skishow, hvor skiskolerne i Maria Alm sørger for en unik oplevelse med spektakulære optrædener fra skilærerne. Aftenshowet er uden tvivl et af feriens helt store højdepunkter sammen med skiskolerace om fredagen.

Hvilke ugentlige arrangementer og aktiviteter arrangerer skiskolen?

Skiskolen giver børnene den bedste oplevelse på ski gennem leg. Skilærerne er meget opsatte på, at børnene får en fantastisk oplevelse på ski i Maria Alm. Om det er første eller tiende gang på ski, så skal glæden ved at lære være til stede. I slutningen af ugen på skiferien (torsdag og fredag) bliver der afholdt et skiskolerace for alle børn på skiskolen, hvor børnene får mulighed for at konkurrere og have det sjovt med hinanden.

Gode råd og tips til familiens skiferie i Maria Alm?

Jeg opfordrer til, at alle familier får bestilt skiskole til både forældre og børn. Med en skilærer ved sin side, så bliver man bare bedre på pisten. For at skabe en enestående oplevelse for børnene, så skal familierne prøve at køre rundt til de andre steder i det sammenbundne område Hochkönig.

Tre "must-do" oplevelser i Maria Alm?

Aftenshowet om tirsdagen - det er en fantastisk oplevelse for hele familien. De mange super hyggelige restauranter - Hotel Eder, Almer Bauernkasten. Den fantastiske slædebane fra toppen ved restaurant Jufenalm - som er lige noget for alle størrelser, og så er det godt med et sus i maven efter en god middag.

Som tidligere instruktør, vil du anbefale Maria Alm som destination på skiferien?

Som tidligere instruktør i Maria Alm har jeg fået et ekstraordinært forhold til byen og området. Man oplever byen meget nært, og der skabes et specielt bånd mellem beboerne og turister. Maria Alm har så meget at byde på, men det essentielle er dens sjæl. Folk i Maria Alm er så imødekommende, og det smitter af på stemningen i byen.

Skrevet af

Frederik