Skischule Arlberg i St. Anton

02 October 2017

I samarbejde med en af verdens ældste skiskoler, Skischule Arlberg, sender Skimundi hvert år masser af danske familier og skiturister til ikoniske St. Anton. Book dansk skiskole i St. Anton og få flere fordele, når det kommer til selve undervisningen på ski (specielt for de mindste) men ikke mindst alt praktisk information om fx pisterne og byen, som kan være med til at give en skøn og tryg skiferie for alle.

Vi har spurgt en af vores dygtige danske instruktører i St. Anton, Karina, om hvorfor St. Anton er den oplagte destination på skiferien. Karina er skiinstruktør igennem Snowminds og tog sin instruktøruddanelse tilbage i November 2015.

Efter din mening, hvorfor er St. Anton et familievenligt skiresort?

St. Anton er et oplagt familiested, fordi der både er masser af aktiviteter og liv i byen og et stort alsidigt skiområde med mulighed for udflugter. Bl.a. er der en lang kælkebane, som både er åben om dagen og aftenåbent to gange om ugen. Der er svømmehal med opvarmet udendørs pool, skøjtebane, klatrevæg, legepladser, og ugentligt skishow. Og så er der en god børnepiste (hopplweg) gennem skoven hele vejen ned til byen med masser at se på til de mindste børn.

St. Anton som børnevenlig destination?

Børnene har især været glade for 'Hopplweg' og mere specifikt for maskotten Hoppl (som er en ski-hare), som kom på besøg på skiskolen hver dag til frokost.

Hvilke ugentlige arrangementer og aktiviteter arrangerer skiskolen?

Der er tre gode, store kinderwelt, med flere transportbånd og masser af forskellige slalombaner mm. Og som sagt har skiskolen maskotten Hoppl, som altid står for god underholdning i frokostpausen. Derudover får de et 'Hoppl-karte' hver, som skilærerne sætter stempler i i løbet af ugen for at se, hvad de har gennemgået. Der er en ugentlig slalomkonkurence om fredagen med præmieoverrækkelse og medaljer til alle, og hvor ens familie og venner kan komme og heppe/se, hvor gode børnene er blevet - selvfølgelig tilpasset de enkelte gruppers niveau og alder. Derudover er det en stor skiskole, så der er god chance for at finde et hold, hvor niveauet passer perfekt.

Gode råd og tips til familiens skiferie i St. Anton?

Vær ikke bange for at tage lifterne, enten Gampen eller Nassereinbahn op, selvom i har små børn med - der er to gode begynderbakker på toppen, som især er fede, hvis vejret er godt, med bedre sne end dem i bunden. Her ligger der også en fin familie-restaurant med panoramaudsigt lige ved siden af.

Hvis der er ældre børn med, er der en fed Funpark på toppen af Rendl med både små og store hop, som kører ved siden af en fin blå piste. Tag ud og kælk, enten om dagen eller aftenen, det er sindsygt sjovt! Tag badetøj med, det er rigtig fedt at komme ned i en lækker opvarmet pool efter en lang dag på ski. Der er gode indkøbsmuligheder i byen, så ingen grund til at handle hjemmefra.

Tre oplevelser som SKAL prøves i St. Anton?

Hvis vejret er klart, skal man tage på toppen af Valluga, med 360 graders panoramaudsigt. Man kan tage tre gondoler derop hele vejen fra bunden (og ned igen hvis man ikke er den stærkeste skiløber), så alle kan være med, og det er virkelig turen værd. Tag ned og se skishow onsdag aften, hvor der er masser af seje skiløbere/snowboardere, samt en lille historisk rejse om skiløbet og til sidst et smukt festfyrværkeri - sindsygt flot og spændende for alle. Tag en kælketur, enten aften eller dag, med et pit-stop på restauranten 'Rodel-alm', som er en sindsygt hyggelig restaurent med lækker mad, ild i pejsen, live-musik, og områdes bedste Kaiserschmarrn (traditionel østrigsk dessert).

Som tidligere instruktør, vil du anbefale St. Anton som destination på skiferien?

Som skilærer er det fedeste ved st Anton, det store, og meget varierede skiområde, både på og udenfor pisterne, den hyggelige by med altid noget at lave, og de fedeste afterski steder i hele Østrig, hvor der altid er max gang i den!

Skrevet af

Karina